Hvervning til Red Barnets Landsindsamling 2007
Udfordring
SAS er hovedsponsor for Red Barnet og ønskede at hjælpe dem med at hverve indsamlere til Landsindsamlingen 2007. I disse år kæmper de humanitære organisationer en hård kamp for at skaffe indsamlere til deres store Landsindsamlinger. Danskerne er generelt hjælpsomme, men travle mennesker – så det skal være nemt og overskueligt at sige "ja" til at give et par timer i en tætpakket dagligdag.
Strategi
"Tag børnene i hånden, og brug tre timer på at hjælpe Angolas børn med at komme i skole." Sådan lød opfordringen til modtagerne af SAS' nyhedsbrev i ugerne op til landsindsamlingen den 9. september 2007. Kampagnen opfordrede forældre til at melde sig som indsamlere sammen med deres børn og positionerede indsamlingen som en hyggelig, fælles oplevelse på linje med en tur i Zoo – ikke en kedelig pligt.
Kampagnens omdrejningspunkt blev børnebogen 'Da Mikkel hjalp Rosa med at komme i skole' - en flot, indbundet børnebog, der blev skrevet og sat op her i huset og illustreret af Solvej Agerbak. Bogen gav indsamlerne en god anledning til at snakke om ’store emner’ i børnehøjde og blev en del af oplevelsen af at samle ind.
Resultater