Corporate Responsibility indeholder en positiv historie - dokumentér den og fortæl den
Hvis din virksomhed arbejder aktivt med CSR, enten inden for miljø, marked, medarbejdere, NGO'er eller omverden, ligger der seriøse overvejelser bag. Ansvarlighed repræsenterer værdier, som styrker din virksomhed, og alene det at støtte en organisation eller forholde sig til verdenen udenfor, fortæller noget om din virksomheds værdier. Fortæl historien. Den har ikke værdi hvis ingen kender til den. Og i sidste ende handler ansvarlighed og CSR om at skabe bundlinie i din virksomhed.
Aktiver dit engagement gennem dialog
Vi har gode erfaringer med at koble virksomhed, organisation og omverden sammen i dialogaktiviteter, der støtter en sag, styrker værdier og samtidig giver afkast til virksomheden. Først og fremmest ved at aktivere og synliggøre et engagement og dermed virksomhedens holdning. Men også ved at give adgang til videre dialog med virksomheden med de rigtige værktøjer, det være sig sociale medier, permissions eller aktiviteter.
Først kommer handlingen. Dernæst dialogen. Og til sidst resultatet.
Man kan ikke kommunikere sig ud af en ansvarlig politik. Den er ofte aldeles værdiløs uden handling. Det er en afgørende faktor, når man kommunikerer CSR – både i dialog, massemedier og gennem PR, at man kan dokumentere sine handlinger og mål. Og ikke mindst at de gøres vedkommende og interessante for de stakeholders, man ønsker at fortælle historien. Derfor tracker man hvad man allerede har gjort, hvad man gør netop nu, og hvad man har tænkt sig at gøre. Resultaterne er målepunkt nummer 1: Hvilken forskel har vi gjort for vores medarbejdere, vores kunder, vores omverden, og allervigtigst: Vores omsætning. Det er nemlig den, der som regel bliver målt mest på, og når din CSR strategi bidrager positivt til omsætning (og loyalitet, udvikling, kundetilfredshed etc), begynder CSR at blive en integreret del af virksomhedens drift og dialog.
Børnebog skabte synlighed for SAS – og indsamlere til Red Barnet
En børnebog var omdrejningspunktet, da SAS hjalp Red Barnet at hverve indsamlere til landsindsamlingen 2007. Kampagnen skabte synlighed og sympati ved at opfordre forældre til at tage deres børn i hånden og samle ind til Angolas børn. Læs case